Padel med kollegaer
Padel, der på mange måder er en blanding mellem tennis og squash, er en sjov og tempofyldt sport, der hurtigt får pulsen op. Den er nem at komme i gang med, og du forbedrer både din koordination, reaktionsevne og kondition – alt sammen mens du har det sjovt med andre på banen.
I Nørresundby Squash- & Tenniscenter kan du igennem WellB booke en udendørs, overdækket padelbane og spille sammen med dine kollegaer.
En booking gælder 4 personer og varer i 60 minutter. Bat kan lånes gratis i SKANSENs reception, mens I selv skal købe bolde (hvilket også kan gøres i receptionen).
Sådan får I en bane
Efter du har tilmeldt dig aktiviteten, skal du vælge, hvilke 3 kollegaer du vil invitere med. Dine kollegaer modtager herefter en invitation på mail, som skal accepteres inden for 24 timer. Først når alle dine 3 kollegaer har accepteret at bruge 1 klip på aktiviteten, vil banen blive booket.
For at booke en bane skal du sende en mail til WellB's Supportteam på info@wellb.dk, hvori du angiver, hvornår I ønsker at spille padel. Skriv gerne 2 eller flere tidspunkter i prioriteret rækkefølge, da det vil begrænse kommunikation frem og tilbage - vi gør selvfølgelig vores bedste for, at I får jeres førsteprioritet.
Der kan bookes baner mandag til torsdag med start mellem kl. 06.00 og kl. 18.00, fredag mellem kl. 06.00 og kl. 15.00 samt i weekenden mellem kl. 09.00 og kl. 13.00. Hvis I selv har bat og bolde, kan banerne bookes helt frem til kl. 23.00 alle ugens dage. Det er muligt at booke op til 14 dage frem i tiden.
Bookingbekræftelsen med information om tidspunkt og banenummer sendes inden for 1 hverdag til de mailadresser, som I er oprettet her på Platformen med – vær derfor opmærksom på, om det er jeres private mail eller jeres arbejdsmail (tjek evt. også spam).
Når I har modtaget denne mail, er det ikke længere muligt at afmelde bookingen, og hvis I ikke kommer, vil I have brugt 1 klip.
Sådan gør I i på banen
Sammen med bookingbekræftelsen modtager I en kode, som skal bruges for at komme ind på banen.
Koden kan åbne døren 5 minutter før den bookede tid. Hvis der er behov for det, tænder lyset på banen også 5 minutter før.
Det er vigtigt, at I husker at aflevere battene tilbage i receptionen, når I er færdige med at spille!
Kontakt os på info@wellb.dk, hvis I har spørgsmål – og ellers må I have rigtig god kamp!

Lerumbakken 11, 9400 Nørresundby