Bowlingtur med kollegaer
Strike - yes, vi fører! Holdånden er der med det samme, når lyden af væltende kegler samler jer på bowlingbanen. En tur i Bowl’n’Fun med kollegerne styrker sammenholdet og giver jer noget at grine af og snakke om på arbejdspladsen.
Hvis bowlingture er en del af jeres virksomheds abonnement på WellB Platformen, kan I få en voucher, som kan benyttes til en bowlingtur søndag til torsdag for mindst 4 og højest 6 deltagere.
Voucheren dækker 55 minutters bowling og kan benyttes i et af de mange forskellige Bowl'n'Fun-centre landet over. I kan finde en oversigt over dem her: Her kan voucheren bruges.
Efter du har tilmeldt dig aktiviteten, vil du blive bedt om at angive, hvor mange kollegaer I tager af sted i alt, og derefter skal du vælge, hvilke kollegaer der skal inviteres med.
Dine kollegaer modtager herefter en invitation på mail, som skal accepteres inden for 48 timer. Først når alle har accepteret at bruge 1 kvote på aktiviteten, kan I modtage voucheren.
Voucheren sendes som en vedhæftet PDF-fil til alle deltageres mail. Den sendes til de mailadresser, som I er oprettet her på Platformen med – vær derfor opmærksom på, om det er jeres private mail eller jeres arbejdsmail (tjek evt. også spam).
I modtager voucheren inden for 2 hverdage.
Gå derefter ind på Bowl'n'Funs hjemmeside, hvor I vælger dato og tidspunkt for bowlingturen. Bemærk, at voucheren ikke kan bruges i skolernes efterårsferie, vinterferie og påskeferie.
Sådan gør I i bowlingcentret
I skal medbringe og fremvise voucheren i bowlingcentret, enten udprintet eller på telefonen.
Bemærk, at leje af bowlingsko koster 20 kr. pr. person og ikke er inkluderet i voucheren.
Kontakt os på info@wellb.dk, hvis I har spørgsmål – og ellers må I have en bowlingtur, der tager kegler!