Afspænding og bevægelse

Om holdet

Har du lyst til at træne, men er begrænset på grund af nedsat bevægelighed eller smerter? Så kan dette hold måske være noget for dig.

I varmtvandsbassinet (der er 35 grader varmt) arbejdes der med lette øvelser for hele kroppen. Der afsluttes med grundig udstrækning og afspænding. Det varme vand er med til at løsne op for kroppen, og dét sammen med bevægelse gør, at man kan opleve en større bevægelighed i kroppen efter endt træning.

Træning i varmt vand er godt for mennesker med eksempelvis gigt, ryg- og nakkeproblemer, hofte- og knæopererede, overvægtige og mange andre. Det er noget, der både skal opleves og mærkes. Efter endt træning er man et meget mere afslappet og ustresset menneske.

En deltager fortæller:

– Det tog mig et stykke tid at samle mod til at deltage i vandtræning, men det er helt fantastisk, og jeg kan slet ikke undvære det nu. Vi slutter af med at ligge og slappe af i det varme vand til lydene fra en regnskov. Det er helt fantastisk.


Praktisk info

Holdet foregår i svømmehallens varmtvandsbassin.

Det er vigtigt at komme i god tid, inden aktiviteten starter.

Det er muligt at tilmelde sig frem til 24 timer før aktivitetsstart, hvis der er flere ledige pladser. 

Du bruger 1 af dine WellB-klip under aktivitetstypen Bevæg din krop på denne aktivitet.
Husk at afmelde dig, hvis du alligevel ikke kan komme, så du ikke optager pladsen for en anden. Sidste frist for rettidig afmelding er 24 timer før aktivitetsstart, hvorefter du vil have brugt 1 klip på aktiviteten.

Har du spørgsmål vedr. holdet, er du velkommen til at kontakte os på info@wellb.dk
Info
Sted
Gigantium
Willy Brandts Vej 31, 9220 Aalborg Øst
Dato og tidspunkt
man 15. september 2025 - kl. 17:45 - 18:30 Log ind for at tilmelde dig
Kommende tidspunkter
man d. 15. september 2025 - kl. 17:45 - 18:30
man d. 22. september 2025 - kl. 17:45 - 18:30
man d. 29. september 2025 - kl. 17:45 - 18:30
man d. 06. oktober 2025 - kl. 17:45 - 18:30
man d. 20. oktober 2025 - kl. 17:45 - 18:30
man d. 27. oktober 2025 - kl. 17:45 - 18:30
man d. 03. november 2025 - kl. 17:45 - 18:30
man d. 10. november 2025 - kl. 17:45 - 18:30
man d. 17. november 2025 - kl. 17:45 - 18:30
man d. 24. november 2025 - kl. 17:45 - 18:30
man d. 01. december 2025 - kl. 17:45 - 18:30
man d. 08. december 2025 - kl. 17:45 - 18:30
man d. 15. december 2025 - kl. 17:45 - 18:30
man d. 22. december 2025 - kl. 17:45 - 18:30