Motion og mobilitet 50+
Om holdet
På dette hold skaber vi en helhedsorienteret træning, der styrker kroppen og øger bevidstheden om dens bevægelser. Med inspiration fra gymnastik, Pilates og effekttræning arbejder vi målrettet med styrke, koordination, balance og smidighed – alt sammen med fokus på at bevare din livskvalitet og glæde ved at bevæge dig.
Vi kombinerer funktionelle øvelser med afspændings- og
massageteknikker, som hjælper med at løsne spændinger, øge din mobilitet og
lindre muskel- og ledsmerter. Undervejs bruger vi forskellige redskaber som
elastikker og bolde for at skabe variation og give nye udfordringer.
Vi lægger vægt på holdning, udholdenhed og
bækkenbundstræning, og du vil også få viden og inspiration til, hvordan du kan
arbejde med din fordøjelse og generelle sundhed.
Holdet er for alle – både nybegyndere og mere erfarne – og
vi træner i et trygt og støttende fællesskab, hvor der er plads til at mærke
kroppen, grine sammen og finde motivation i hinanden. Gennem samarbejdsøvelser
og socialt samvær bliver træningen både meningsfuld og hyggelig.
Kom og vær med til at styrke din krop, mærke din energi – og bevæge dig gladere gennem hverdagen!
Praktisk info
Det er vigtigt at komme i god tid, inden aktiviteten starter.
Det er muligt at tilmelde sig frem til 24 timer før aktivitetsstart, hvis der er flere ledige pladser.
Du bruger 1 af dine WellB-klip under aktivitetstypen Bevæg din krop på denne aktivitet.
Husk at afmelde dig, hvis du alligevel ikke kan komme, så du ikke optager pladsen for en anden. Sidste frist for rettidig afmelding er 24 timer før aktivitetsstart, hvorefter du vil have brugt 1 klip på aktiviteten.
Har du spørgsmål vedr. holdet, er du velkommen til at kontakte os på info@wellb.dk

Fyrkildevej 7, 9220 Aalborg Øst